KREATIV BØRNEBOG

En uforudsigelig børnebog, der samler børn og voksne
om at være kreative og nærværende

Kreativitet • nærvær • samvær • fantasi • nysgerrighed • samskabelse

HVAD:

Denne kreative børnebog har til hensigt at gøre højtlæsning mere personlig, kreativ og nærværende. I bliver selv aktive skabere af utallige unikke fortællinger, hvor kun jeres egen fantasi sætter grænsen. 

Man behøver ikke være kreativ eller opfindsom for at bruge bogen, da den hjælper jer med at finde på fortællingerne. Bogen er nemlig fyldt med visuelle og finurlige billeder, med pudsige detaljer, der kan give inspiration til fortællingerne. Til hvert billede følger også en række handlingskort, der giver forslag til, hvad jeres fortælling skal handle om – men det er jeres eget valg, om I vil følge dem. Derudover kan I også vælge at bruge en af bogens hovedpersoner som udgangspunkt for historien. Ved at kombinere elementerne i bogen på kryds og tværs, kan et utal af unikke fortællinger udfolde sig.

HVORDAN:

Bogen er opbygget med 13 finurlige billeder med pudsige detaljer. Til hvert billede kan I vælge et eller flere handlingskort, der giver inspiration til handlingen i fortællingen. I bestemmer selv, om I vil følge dem, eller selv finde på noget. Derudover kan I vælge at bruge en af de fire hovedpersoner, der er vedlagt forrest i bogen.

I kan vælge at bruge bogen på jeres helt egen måde, men I kan også vælge at følge trinene nedenfor:

  1. Vælg en hovedperson og tag denne karakter med på eventyr.
  2. Slå op på en af bogens billeder
    I kan vælge et billede og fordybe jer i dette eller rejse gennem flere af bogens billeder lige efter hinanden. Der er ingen fast rækkefølge, I skal rejse rundt i.
  3. Vælg et handlingskort til jeres fortælling til det enkelte billede.
    I kan lade handlingskortene være udgangspunktet i fortællingen eller bruge dem, som et mindre element, der giver inspiration til jeres fortælling. Det er helt op til jer.

På baggrund af den valgte hovedperson, billederne og det valgte handlingskort, kan I nu slippe jeres fantasi løs og gå på fælles opdagelse i de idéer og tanker, som I får fra de finurlige billeder i bogen.

På baggrund af den valgte hovedperson, billedet og det valgte handlingskort, kan man slippe jeres fantasi løs og gå på fælles opdagelse i de idéer og tanker man får fra de finurlige billeder i bogen.


ET SMUGKIG IND I PROCESSEN

Jeg har i flere år haft en idé om en kreativ børnebog siddende i baghovedet, som jeg endelig er i gang med at få ud i livet i samarbejde med illustratoren Olivia Linn. Vi er i gang med at udarbejde en prototype, som kan testes af børnefamilier i April 2020.