Del 8: Mandag, kl. 17:19, din søsters lejlighed, Valby.

Du gennemsøger lejligheden. Rikke er væk og det meste af hendes hjem er ødelagt. Der er ingen tegn på hendes eksistens ud over hendes affyrede tjenestepistol og de tydelige tegn på kamp. Blodspor på gulvet leder dig ind til badeværelset, hvor du finder Rikkes hund, Bianca, livløs på gulvet.

Hvordan reagerer du?

Med billedet af din søster fra din pung, må du kunne finde nogen, der har set eller hørt hende og kan fortælle dig, hvad der er sket.

Hvordan finder du informationer om modstandsbevægelsen i London og den båd, der sejler dertil fra nyhavn to dage fra nu?  Hvordan finder du ly for natten og mad? Hvordan kommer du frem til havnen?


[Næste benspænd foregår Tirsdag, kl. 07:02, Nyhavn]


  1. Kim Risør

    Mine nerver står på højkant hele vejen til boligblokken med det karakteristiske præg fra omkring år 1925. Nu sønderskudt og reduceret delvis til en ruin. Rikkes lejlighed ser dog nogenlunde intakt ud, kan jeg se, da jeg skubber døren op med hjertet oppe i halsen.
    “Rikke!”
    Intet svar.
    Jeg bevæger mig gennem den støvede og skrammede gang med skævthængende billeder på væggen ind i stuen, hvor det hele er raseret. Alt er væltet omkuld, og indholdet fra skuffer og skabe ligger ud over hele gulvet.
    I soveværelset ser det ligesådan ud, og det hele bærer præg af den kamp for livet, som jeg kan forestille mig, at Rikke har måttet kæmpe.
    Men hun er ingen steder, og det eneste spor af familiens samfundsbeskyttende politikvinde er hendes tjenestepistol på gulvet, som jeg kan kende. Jeg samler den op; hele magasinet er affyret.
    Jeg smider pistolen i tasken … og ser blodsporene på gulvet ud mod badeværelset.
    “Rikke!” udbryder jeg instinktivt igen og skubber døren op til badeværelset med hele mit sind i panik.
    Heldigvis er det ikke Rikke, der ligger på gulvet, men derimod hendes skønne hund, Bianca.
    Jeg bøjer mig over hunden … der er død desværre. Jeg sukker; vel en blanding af sorg og lettelse over, at det ikke er Rikke.
    Men hvad er der mon sket hende? Nogen må vide noget, men alle er vel flygtet, og også jeg må herfra.
    Pludselig summer min VHF, og jeg stiller ind på “mine” kanaler. Men det er hverken min fætter eller Rikke, der har kaldt mig op.
    En stemme, jeg ikke kender siger, at jeg skal møde op i Nyhavn om to dage, hvor træskuden Margrethe tager på fisketur. Derefter afbrydes forbindelsen.
    Udover min bekymring for Rikke, er jeg noget rundforvirret over beskeden, men nogen fisketur er jeg sikker på, at der i hvert fald ikke er tale om. Jeg kender godt modstandsbevægelsens krypterede meldinger, og selvom jeg må kede efter Rikke, er det den eneste udvej, jeg kan se lige nu. Jeg må afsted, men først må jeg forhøre mig om Rikke i nabolaget og se om jeg kan finde husly .. og mad, for der er ikke meget tilbage i Tasken som jeg kan leve af, kun nogle få kiks.

    Jeg forlader lejligheden og ser mig omkring. Der er ingen tegn på mennesker i gården, så jeg bevæger mig ud på gaden. Jeg hører skyderi langt væk, men gaden er øde.
    Det ser dog ud til, at nødhjælpen fra kirken er nået frem. Der er lys det, der engang var pizzeria, og folk står i kø for at få suppe fra en stor gryde.
    Jeg går derind og ser forhutlede og grædende mennesker i hele rummet. Bag de store gryder står et par kvinder med milde ansigter, med tegn på alt det jeg godt kan lide: Menneskeligt overskud til andre, hjælpsomhed og kærlighed … og en ukuelig tro på, at trods vores arts stupiditet i stor udstrækning, findes der noget større, som vi vil kæmpe for og stå sammen om.

    Da det igen er aften, har jeg fået vist fotoet af Rikke til en masse mennesker, som dog ikke har set hende for nylig. Men der er flere der tilbyder mig at overnatte, og en mand insisterer så meget, at jeg tager imod hans tilbud. Han ser mild ud, men jeg tror, at han selv har haft et hårdt liv, og at også han har haft brug for hjælp før nu.

Skriv et svar