Mandag, kl. 15:08, Christianshavn

Du ankommer via Christianshavn til København, som er raseret og et vidne om død og ødelæggelse. Alt er forladt og flere dele af byen ligger i ruiner. Få mennesker kan findes i byens skygger, men de fordamper hurtigt fra overfladen ved lyden af marcherende trin eller skud i det fjerne.

Hvordan finder du vej gennem de farlige gader i København til din søsters lejlighed i Valby? Hvad ser du på din vej?


[Næste benspænd foregår mandag kl 17:19]


  1. Kim Risør

    Sejladsen foregår som jeg havde håbet, og jeg får timet det udmærket og ankommer midt om natten efter 22 timers sejlads med vinden agtenind til København i buldrende mørke. Navigationsudstyret og de lysende afmærkningsbøjer blev min redning.
    Heldigvis kunne de mange lag tøj holde mig tør og varm undervejs, men jeg er dødtræt … selvom selvstyreren ombord tillod mig at få 3-4 timers tiltrængt søvn på vej over Kattegat. Jeg lægger til bag en gammel træbåd i den yderste del af Christianshavn og lister mig fra borde med tasken i hånden.
    Byen ser skrækkelig ud og de smadrede bygninger vidner om sønderknusende bombardementer. Røgen stiger op flere steder bag tagene, kan jeg se, men gaderne er øde. Intet ligner gode gamle København, og jeg kan kun frygte, at min dejlige søster er i bekneb eller er blevet skadet, fanget … eller måske dræbt. Den frygtelige tanke har martret mig længe, og jeg MÅ bare have vished og hjælpe hende, hvis jeg kan.
    Valby forekommer mig at være langt væk nu, og jeg må bevæge mig forsigtigt gennem gaderne.
    Heldigvis er der vist ingen soldater lige her, så de må være trængt længere ind i byen, tænker jeg.
    Faktisk ser jeg næsten ingen mennesker, og de få der dukker op i det fjerne, forsvinder lynhurtigt ud af syne. Byen er underligt rolig, og der er absolut ingen trafik.
    Men lang væk bag tagene glimter og brager det rædselsvækkende indimellem.
    Jeg kender retningen mod Valby udenad efter de mange besøg, men alligevel tror jeg det bliver svært at finde vej, for ingenting ligner sig selv mere, og alt er dystert og dunkelt i novembermørket.

Skriv et svar