Del 13: Torsdag, kl. 21:14, på et skib midt i Nordsøen

Der er faldet ro på båden igen. Sofie er blevet søsyg. Hun klamrer sig skiftevis til din arm og skibets ræling. Du må skaffe hende noget mad og finde hende et sted at kunne hvile sig. Du lader hende putte sig ind til dig for at få varmen og dækker hende til med et tæppe. Hun kigger op på dig og spørger, hvorfor du er trist.

Jeg ved ikke, om jeg ser min søster igen” svarer du sørgmodigt. Hun tøver, men spørger forsigtigt, hvad du savner ved hende, imens hun knuger den bamse, som du har fundet til hende på skibet.

Hvilke glædelige minder har du om din søster, som du kan fortælle hende?

[Næste benspænd foregår Fredag, kl. 02:47, St Katharine Docks Marina, London]



  1. Kim Risør

    Min søster står mig meget nær og jeg er meget påvirket af, at jeg ikke kan hjælpe hende her og nu.
    “Vi ved bare alt om hinanden, og vi elsker hinanden ubetinget. Vi behøver ikke sige så meget, men kan faktisk gennemføre en imaginær samtale, hvor vi begge ved, hvad den anden tænker. Men lige nu er hun fjern.”
    Sofie giver ikke op så let. “Fortæl lidt mere.”

    “Jamen … vi havde jo en tryg barndom sammen, hvor vi også havde hinandens ryg. Engang jeg var ved at komme op at slås med en idiot, og der kom hun farende og smækkede torsken en på hovedet. Han blev så forskrækket over den lille gale hunløve, at han fortrak.”
    Det glemmer jeg hende aldrig for. Tårerne render ned ad min kind, og jeg kan ikke tale mere om det.
    Sofie ser op et øjeblik og putter jeg derefter igen ind til mig uden at spørge om mere.

Skriv et svar